Hvordan lærer man sin kat at bruge kattebakken?

Dit hjems renlighed afhænger en del af din kats toiletmønster – og derfor er det vigtigt at du lærer din kat at bruge den famøse kattebakke, så du ikke skal rende rundt og rydde op og gøre rent hele tiden. Det er dog langt lettere sagt end gjort at lære din kat at bruge kattebakken, især hvis din kat allerede er voksen. Mange katte lærer at bruge kattebakken ved at observere deres mor eller deres søskende gøre det samme. Men måske har du fået din kat fra gaden og så bliver du nødt til at klare læringen selv. Men der er heldigvis hjælp at hente her!

3 simple måder at lære sin kat at bruge en kattebakke

  1. Vælg den helt rigtige kattebakke og placer den korrekt

Hvis du har problemer med at få din kat til at bruge sin kattebakke, så kan løsningen meget vel være, at du har en forkert kattebakke. Katte er nemlig meget sippede hvad angår deres ejendele, så hvis ikke din kat føler at kattebakken er deres ejendel – så er det sådan det er. Det er vigtigt at din kattebakke er stor nok til at din kat kan dække sin afføring, og hvis du har mere end én kat, så skal de altså bruge hver sin kattebakke. Det er også vigtigt at kigge lidt på hvor du vælger at placere din kattebakke i hjemmet. Det skal nemlig være et sted hvor der er ro og hvor katten kan være lidt i fred. Og så skal du for alt i verden undgå at placere kattebakken tæt på kattens seng eller tæt på kattens mad.

2. Leg med din kat i kattebakken

Det er som sagt meget vigtigt, at katten føler sig hjemme i kattebakken. Derfor kan det også hjælpe at lege lidt med sin kat i kattebakken så katten vænner sig til stedet. 

3. Placer kattens afføring i kattebakken

Hvis din kat stadig ikke bruger kattebakken, er der et sidste trick. Hvis din kat har besørget sig et andet sted end i kattebakken, så tag afføringen og læg den over i kattebakken. Gentag dette så mange gange som muligt indtil din kat har lært det.