Forløbet ved behandling med botox

Botox er en behandlingsform, som mange vælger at få foretaget i forbindelse med at få fjernet rynker, der kan blive mere synlige i ansigtet med alderen. Botox indsprøjtes i bestemte områder i ansigtet, hvor der ønskes en formindskelse af rynkerne. I disse områder vil musklerne blive lammet således, at rynkerne midlertidigt fjernes og synligheden formindskes. Man kan få botox behandling i for eksempel København, hvor priserne er rimelige.

Selve behandlingens forløb

Som kunde bliver man placeret i en stol i klinikken, hvor behandleren på denne måde har fuld adgang til ansigtet. Behandlingsområdet, hvor botoxen indsprøjtes, bliver til at begynde med desinficeret således, at bakterier, der skulle befinde sig på overfladen, bliver fjernet. Botoxen bliver indsprøjtet med en meget fin og tynd nål i de bestemte områder, man som kunde har valgt, lige under huden.

Efter indsprøjtningen af botox bliver musklerne i de udvalgte områder i ansigtet, såsom omkring øjnene eller i panden, lammet. Huden bliver herved glattere, og rynkerne, der førhen var synlige, bliver nu mindre fremtrædende i ansigtet. Følesansen i området, hvor botoxen er blevet indsprøjtet, skulle gerne forblive den samme.

Behandlingen med botox tager cirka normalt 10 til 15 minutter i alt.

Resultaterne og effekten efter behandlingen

Efter behandlingen kan nogle se små mærker omkring de steder, hvor nålen har indsprøjtet botox. Disse mærker er dog ikke farlige, og det kan hjælpe at påføre lidt is på mærkerne. Der kan også forekomme lidt hævelse eller rødme efter botox behandlingen, men dette skulle gerne forsvinde hurtigt. Normalt vil det forsvinde inden for en time eller max efter et par dage.

Man bør efter behandlingen ikke gnide eller massere sig i ansigtet de første 24 timer.

Resultaterne af botox behandlingen kan som oftest ses efter 3 til 8 dage. For nogle kan der gå op til 2 til 3 uger, før den fulde effekt kan ses. Effekten af indsprøjtningerne af botox varer normalt 3 til 4 måneder, hvorefter man skal have gentaget indsprøjtningerne for at kunne opretholde effekten. Da botox ikke ophobes i kroppen, er det netop muligt at få gentaget behandlingen flere gange om året alt efter behov.