Hvem siger, at belysning i lækkert design kun er forbeholdt de voksne? Måske står du netop og skal til at indrette dit børneværelse og gøre alt klar inden den lille nys ankomst. Du har sikkert allerede styr på puslebord, tremmeseng og kommoder, men har måske overset det vigtigste – den rette belysning.
En god belysning på børneværelset vil være guld værd i den nære fremtid, hvor nætterne vil præges af skiftevis amning og bleskift. Derfor kan du med fordel være ude i god tid, når du skal vælge gulvlamper, væglamper m.m. til det nye børneværelse.
Tips og råd til god belysning på børneværelset
Du har sikkert allerede fået en del tips til indretningen af dit børneværelse, mens valget af belysning nok sjældent er noget, der bliver taget op i plenum. Her får du en række tips og gode råd, der sikrer, at du er godt klædt på til ankomsten af dit nye familiemedlem:
- Loftslamper – en traditionel loftslampe giver god belysning til hele rummet på samme tid, og er derfor uundværlig i børneværelset, når du skal sortere vasketøj, finde bodys og sutteklude frem.
- Væglamper – disse er geniale, da de kan give en god belysning på bestemte områder. Du kan fx placere en væglampe ved puslebordet, så du kan få minimal belysning om natten, når du skal skifte dit barn. En væglampe af mat materiale vil dæmpe lyset naturligt og skabe tryghed og velvære for dit barn, alt imens du får lys nok til at kunne ordne alt det praktiske.
- Gulvlamper – du går aldrig galt i byen med en gulvlampe, der giver stor fleksibilitet i børneværelset. Du kan flytte den rundt som du vil, og med en lang forlængerledning kan du bruge den i alle rummets afkroge – fx når du skal amme.
Husk pæren
Du kan i dag finde forskellige elpærer til din lampe. Nogle giver et mere dæmpet lys, mens andre er noget skarpere i deres fremtoning. Samtidig kan du få elpærer, der giver varmt eller koldt lys alt efter, hvilken type du køber – det er dine personlige præferencer, der afgør det.